Mmmmmmmm must have!!!!
Guldkorn og multifrugtjuice MED gulerod
FLÆSKESTEG!!!!!
BRUNCH!!! - med æg, bacon og pølser, frugt, youghurt med sirup, pandekager og gerne en lille kage
28. jul. 2011
27. jul. 2011
22. jul. 2011
Den sidste fødsel (LANGT)
Ja det er nok ikke underligt, nu jeg venter mig igen, at tankerne også ryger tilbage på sidste graviditet og fødsel.
Det kom sig faktisk af, at da vi efter denne nakkefoldsscanning, var inde at snakke med en læge, luftede jeg min bekymring ang. at føde for tidligt igen... Hun spurgte hvor tidligt det var sket sidst og da hun fik at vide at det var 5 uger før tid, var hendes kommentar "nåårhh men det er jo ikke særlig meget for tidligt".... NEJ!!! det er det muligvis ikke, men nu var det MIG der skulle igennem det og MINE følelser der fik det rigtig rigtig dårligt!
Det gør mig rigtig gal når folk snakker sådan om det, for nej der var ikke kæmpe problemer med Liva eller mig, men min datter fik stadig sonde, vi var stadig indlagt i 2 uger, jeg havde stadig svært ved at knytte mig til hende og meget meget mere... så at tale til mig som om mine følelser omkring det ikke er vigtige.... så bliver jeg sgu både gal og ked af det!
Nå men her kommer lige et "tilbageblik" :)
GRAVIDITETEN
FØDSLEN
Jeg fik sat ve stimulerende drop så der kunne komme lidt gang i de igen. Der blev taget blodprøver fra barnets hoved. Alt så fint ud.
Jeg fødte fredag aften og lørdag formiddag kom Carsten ud til mig. Jeg havde endnu ikke været nede ved Liva. Jeg havde ondt i kejsersnittet og skulle køres frem og tilbage i sengen, så jeg skulle have fat i en sygeplejerske som skulle ringe efter en portør der kunne hente mig. Jeg følte mig MEGET i vejen.
Oveni det hele kom så at der stadig ikke var en plads til mig på afdelingen. Jeg tudede hele lørdagen. Carsten var frustreret fordi han intet kunne gøre.
Der var bare ikke plads, så jeg var nødt til at vente til nogen blev sendt hjem. Imens kunne jeg bare ligge på barselsgangen og høre og se alle de nybagte mødre med deres nyfødte, det var absolut ikke sjovt.
Efter 1 uges tid fik hende jeg lå sammen med, lov til at tage hjem. Nej hvor var jeg midsundelig. Jeg savnede Carsten helt gevaldigt og havde så meget hjemve! Mine nye værelseskamerat var en udenlandsk pige som ikke kunne ret meget dansk, så hende snakkede jeg slet ikke med. På et tidspunkt spiste Liva mere end de kunne trække tilbage i sprøjten og så skulle vi til at veje før og efter hvert måltid. Man kom simpelthen til at HADE den vægt. Det var den der bestemte hvornår man måtte komme hjem, ja sådan føltes det ihvertfald.
Endelig begyndte Liva at spise mere og mere og på 12. dagen tog hun for første gang et helt måltid selv. Den sygeplejerske der havde vagt sagde at så kom vi nok hjem dagen efter. Jeg turde ikke håbe for meget for ville så nødigt blive skuffet. Men dagen efter kom vi så endelig hjem!Vi var til vægttjek på sygehuset et par dage efter og Liva havde taget fint på. Endelig kunne vi blive 100% udskrevet.
Read More
Det kom sig faktisk af, at da vi efter denne nakkefoldsscanning, var inde at snakke med en læge, luftede jeg min bekymring ang. at føde for tidligt igen... Hun spurgte hvor tidligt det var sket sidst og da hun fik at vide at det var 5 uger før tid, var hendes kommentar "nåårhh men det er jo ikke særlig meget for tidligt".... NEJ!!! det er det muligvis ikke, men nu var det MIG der skulle igennem det og MINE følelser der fik det rigtig rigtig dårligt!
Det gør mig rigtig gal når folk snakker sådan om det, for nej der var ikke kæmpe problemer med Liva eller mig, men min datter fik stadig sonde, vi var stadig indlagt i 2 uger, jeg havde stadig svært ved at knytte mig til hende og meget meget mere... så at tale til mig som om mine følelser omkring det ikke er vigtige.... så bliver jeg sgu både gal og ked af det!
Nå men her kommer lige et "tilbageblik" :)
GRAVIDITETEN
Det meste af graviditeten forløb uden problemer.
Jeg havde ingen kvalme og masser af appetit. Dog kunne jeg slet ikke få grillmad, pizza m.v. ned længere. Jeg fik det simpelthen dårligt af det.
Jeg havde indimellem en del ligamentssmerter, men ikke noget der gjorde det store.
I starten var jeg meget oppustet og det kunne næsten ligne at jeg var flere måneder henne.
Jeg var også MEGET træt og havde svært ved at komme igennem en arbejdsdag. Jeg var ikke længere henne end 15. uge da jeg syntes jeg mærkede liv første gang. Jeg husker faktisk den præcise dato - 27. marts 2007.
Der kom 3 små spjæt/spark/bobler lige i streg og det føltes helt anderledes end når det bare var tarmene der rumlede.
Da jeg er 16 uger henne mærker jeg den lille næsten hver dag. Det var stadig kun som svage bobler.
Da jeg er næsten 18 uger henne kunne jeg mærke, udenpå maven, når den lille gav et spark. Jeg blev helt forskrækket første gang jeg mærkede det.
Der kom 3 små spjæt/spark/bobler lige i streg og det føltes helt anderledes end når det bare var tarmene der rumlede.
Da jeg er 16 uger henne mærker jeg den lille næsten hver dag. Det var stadig kun som svage bobler.
Da jeg er næsten 18 uger henne kunne jeg mærke, udenpå maven, når den lille gav et spark. Jeg blev helt forskrækket første gang jeg mærkede det.
Da jeg var omkring uge 28 - 29 blev jeg indlagt på svangreklinikken.
Jeg havde været på arbejde i legestuen og havde haft en del plukveer. Da jeg var på vej hjem blev det værre, men jeg gik alligevel op for at handle ind til aftensmaden. Til sidst kunne jeg dog næsten ikke gå.
Jeg gik hjem og lagde mig på sengen til Carsten kom hjem en halv times tid senere.
Plukveerne kom med under 5 min. mellemrum og det blev bare ved og ved. Jeg var meget bange, jeg troede at fødslen måske var ved at gå i gang. Vi ringede til lægevagten som henviste os til fødegangen. Da vi ringede til fødegangen bad de os tage på svangreklinikken med det samme.
Da vi kom derud fik jeg kørt en strimmel, dvs. de målte hvor ofte veerne kom og hvor kraftige de var, samtidig målte de barnets hjerteslag for at tjekke at alt var okay.
Jeg fik en vehæmmende pille og blev indlagt.
Herefter blev jeg scannet og alt så heldigvis godt ud. De satte mig herefter på en kur mod blærebetændelse, da det kan give plukveer. Testen de havde taget mod blærebetændelse havde dog været negativ, men de sendte testen til dyrking og mente at de hellere ville sætte mig i behandling end intet at gøre.
Jeg fik lov at komme hjem igen næste dag. Men skulle dog sygemeldes og ellers holde mig så meget i ro som muligt.
Efter et par uger med total afslapning gik det efterhånden bedre og plukveerne kom ikke så ofte længere.
Desværre måtte jeg ikke komme tilbage på arbejde, så jeg gik fra 3-4 uger før jeg egentlig skulle. Det var lidt ærgeligt, men jo det bedste for mig og den lille.Da jeg var i uge 35 besøgte vi fødeafdelingen. Man kunne få en rundvisning derude så man var lidt forberedte inden den endelige dag. Carsten spøgte lidt med om jeg ikke kunne føde nu, når vi alligevel var der. Han skulle bare have vidst... :)
Dagen efter (torsdag) skulle jeg til lægetjek. Han synes mit blodtryk var noget højt og fandt også protein i min urin, så han syntes lige jeg skulle tjekkes på svangerklinikken for en sikkerheds skyld. Jeg fik ringet efter Carsten, som straks kørte fra København hvor han var på arbejde. Vi kom endnu engang på sygehuset og blev tjekket. Mit blodtryk var stadig højt men de fandt ikke noget i urinen. Jeg blev sendt hjem igen med besked om at komme til tjek mandag.
Det nåede jeg dog aldrig for dagen efter, i uge 35+2, gik vandet pludselig.
FØDSLEN
D. 24. august 2007 kl. ca. 6.30 vågnede jeg ved at jeg synes der var lidt vådt i sengen. Jeg rejste mig for at gå på wc. På vej ned af trappen synes jeg der løb vand ned af mine ben, men jeg havde jo læst at barnet kunne ligge og gnubbe hovedet mod min blære, så jeg kom til at tisse uden at kunne mærke det. Men da jeg satte mig på wc’et kom der to skyller lige efter hinanden. Jeg troede at jeg bare tissede og rejste mig. Der sev lidt mere vand så jeg satte mig på wc’et igen.
Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle stille op for jeg var jo kun 35 uger + 2 dage henne så det kunne da ikke passe at det var vandet der var gået. Men hver gang jeg rejste mig kom der mere.
Jeg råbte op til Carsten, som stadig lå og sov, at jeg troede vandet var gået. Carsten råbte tilbage “Neeej kl. er kun halv syv.” Det var lige en dag hvor han endelig kunne sove længere end til kl. 5.
Jeg gik op ovenpå igen og prøvede at lægge mig på sengen for at sove lidt mere, men kunne ikke finde ro. Hvad nu hvis det var vandet der var gået... skulle der ikke komme veer først osv. osv.
Jeg stod op og gik ned og tændte min computer, tænkte at jeg ville tjekke på nettet hvad der stod om det, men jeg kunne slet ikke koncentrere mig. Til sidst ringede jeg hjem til min mor og fortalte det til hende. Hun mente at det måtte være vandet der var gået og hun syntes jeg skulle ringe til fødegangen.
Jeg ringede så til fødegangen og fortalte dem hvad der var sket, men at jeg ikke var sikker på om det var vandet der var gået eller om jeg bare havde tisset. Jeg syntes det ville være så pinligt at komme på fødegangen hvis jeg så bare havde tisset i sengen.
Damen fra fødegangen sagde jeg skulle gå ind og lægge mig, da vi ikke vidste om hovedet stod fast, og så ville de sende Falck efter mig.
Jeg lagde mig først op i sengen, men kunne ikke falde til ro. Der var jo så mange ting jeg gerne lige ville have ordnet hvis det viste sig at det faktisk var fødslen der var i gang. Jeg havde jo ikke nået at pakke de sidste ting i tasken jeg skulle have med osv.
Til sidst lagde jeg mig ned på sofaen og måtte kommandere rundt med Carsten. Han tog det meget roligt, han troede vist ikke helt på det var nu han skulle være far.
Ca. kl. 7.30 kom Falck og vi kørte mod fødegangen. På turen mod fødegangen kunne jeg begynde at mærke lidt murren i underlivet.
Da jeg kommer til sygehuset kommer jeg straks ind på en fødestue. Carsten er endnu ikke nået frem. Der kommer en ældre dame ind. Hun ser bare rigtig sur ud og begynder at tage mit tøj af mig. Jeg bliver noget paf da jeg flere steder havde læst at man selv måtte bestemme hvor længe man ville have sit eget tøj på. men nu sad jeg pludselig splitter ragende Kong Hans. Den sure dame gav mig sygehustøj påcog gik ud igen.
Jeg tænkte "hvis det er min jordmoder så tager jeg hjem igen". Jeg så aldrig damen igen.
Kl. 8 bliver jeg undersøgt af en jordmoder. Jeg var kun ca. 3 fingerbredder åben. Hun skønnede babyen til at veje 2500g.
Mellem kl. 8-9 tog veerne til. De kom hyppigt, ca. hvert 2-4 min. og de blev kraftigere og kraftigere.
Kl. 10 bed veerne rigtig. Der kom en læge ind og de snakkede med mig om at få lagt en epiduralblokade. Både pga. smerterne men også fordi mit blodtryk var meget højt og jeg var begyndt at få feber.
Jeg sagde nej tak, da jeg var skide bange for at få den lagt.
kl. 11.45 havde jeg efterhånden rigtig ondt. Veerne bed virkelig hårdt og da de endnu engang spørger om jeg vil have en epiduralblokade takker jeg ja.
Kl. 12.20 er epiduralen lagt. Det gjorde overhovedet ikke ondt og allerede efter ca. 10 min. begyndte den at virke.
Efter et par timer var veerne ved at tage til igen. Denne gang sad de dog ikke over mave og lænd, men omkring ballerne.
Veerne kom nu med 2-3 min. mellemrum.
Veerne begynder pludselig at aftage lidt og jeg syntes ikke de kom så ofte mere.
Den lille havde under veerne haft perioder med meget høj puls og under hele fødslen fik jeg målt babyens puls samt veernes styrke og hyppighed ved bælter om maven, men på et tidspunkt fik babyen sat en elektrode på hovedet i stedet for, da de havde lidt svært ved at måle på den anden måde.
Der skete ikke så meget, veerne var ikke så kraftige og de kom ikke så ofte.
Jordmoderen har set/mærket at babyen er stjernekigger og flere gange under fødslen ændrer jeg stilling i håb om at hun får drejet sig rundt. Det lykkes ikke rigtigt.
Jeg får en smule presseveer og kommer som et sidste forsøg over på fødelejet og skal presse lidt i håb om at babyen glider længere ned i bækkenet. Der sker ikke rigtig noget. Babyen står fast og står skævt så den kan ikke komme ud.
Tilsidst bliver jeg kørt til kejsersnit klokken er da 20.50.
Kl. 21.23 hører jeg min lille piges skrig første gang, da hun kommer til verden. Hun vejer 2670g og er 50cm lang. Hun blev født 5 uger for tidligt, men havde det godt.
Vi nåede at have 2 jordmødre under fødslen. Begge var unge piger og helt nyuddannede. De var så søde og professionelle begge to og vi fik nogle hyggelige snakke imellem veerne. De var begge to med til at gøre fødslen til en rigtig god oplevelse for både Carsten og jeg.
TIDEN EFTER FØDSLEN
TIDEN EFTER FØDSLEN
Den første tid efter fødslen synes jeg var meget hård.
For det første var det et chok for os begge at hun pludselig kom tidligere end forventet, alle har jo sagt til os at 1. gangsfødende går over tiden.
Liva kom på børneafdelingen og da der var ved at blive bygget om var der ikke plads til mig hos hende. Så jeg blev kørt på barselsgangen, Carsten kørte hjem og Liva var på børneafdelingen. Jeg følte mig MEGET ensom og fik ikke sovet meget den nat selvom det havde været en lang, hård og begivenhedsrig dag.For det første var det et chok for os begge at hun pludselig kom tidligere end forventet, alle har jo sagt til os at 1. gangsfødende går over tiden.
Jeg fødte fredag aften og lørdag formiddag kom Carsten ud til mig. Jeg havde endnu ikke været nede ved Liva. Jeg havde ondt i kejsersnittet og skulle køres frem og tilbage i sengen, så jeg skulle have fat i en sygeplejerske som skulle ringe efter en portør der kunne hente mig. Jeg følte mig MEGET i vejen.
Oveni det hele kom så at der stadig ikke var en plads til mig på afdelingen. Jeg tudede hele lørdagen. Carsten var frustreret fordi han intet kunne gøre.
Der var bare ikke plads, så jeg var nødt til at vente til nogen blev sendt hjem. Imens kunne jeg bare ligge på barselsgangen og høre og se alle de nybagte mødre med deres nyfødte, det var absolut ikke sjovt.
Lørdag aften fik jeg selv kæmpet mig ud af sengen og Carsten kørte mig i en kørestol ned til Liva. Jeg havde stadig ondt, men nægtede at skulle vente på en portør når jeg ville ned til min datter.
Søndag morgen kom jeg selv ud af sengen og gik ned til Liva.
Og endelig søndag sidst på eftermiddagen kom jeg endelig ned til Liva.
Og endelig søndag sidst på eftermiddagen kom jeg endelig ned til Liva.
Jeg kom til at ligge sammen med en rigtig sød pige som havde fået en lille bitte dreng 8 uger for tidligt. Det var helt hyggeligt at have en at snakke med om det hele, som forstod hvordan det var at skulle ligge derude.
Sygeplejerskerne var også søde nok, men jeg synes ikke de tog mit og Livas ophold seriøst. Jeg fik at vide at hun jo var stor og at 5 uger ikke var særlig meget for tidligt, de havde set langt værre. Og ja, jeg kunne godt se at mange af de andre børn på afdelingen var meget mindre. Men for os var det stadig et chok og hårdt at se vores lillebitte pige med sonde i næsen og at hun ikke ville spise hos mig. Så om det var 5-8-10 uger for tidligt det betød ingenting, for forældrene er det ALDRIG sjovt.
Jeg kæmpede med den pokkers amning, for når Liva ville tage et helt måltid fra mig måtte vi komme hjem. Jeg hadede når sygeplejerskerne, efter Liva havde spist, kom med deres sprøjte som de satte til hendes sonde og trak den mælk op af maven på hende hun lige havde fået, for at tjekke hvor meget hun havde spiste hos mig. Derefter kunne de så vurdere hvor meget ekstra hun skulle have.
Efter 1 uges tid fik hende jeg lå sammen med, lov til at tage hjem. Nej hvor var jeg midsundelig. Jeg savnede Carsten helt gevaldigt og havde så meget hjemve! Mine nye værelseskamerat var en udenlandsk pige som ikke kunne ret meget dansk, så hende snakkede jeg slet ikke med. På et tidspunkt spiste Liva mere end de kunne trække tilbage i sprøjten og så skulle vi til at veje før og efter hvert måltid. Man kom simpelthen til at HADE den vægt. Det var den der bestemte hvornår man måtte komme hjem, ja sådan føltes det ihvertfald.
Jeg var flere gange ved at droppe amningen og gå over til flaske, for så kunne jeg da komme hjem. Men hver gang ombestemte jeg mig, for jeg ville jo gerne have amningen til at fungere.
Der var stor forskel på hjælpen fra sygeplejerskerne. Nogle var gamle garvede som tog så hårdt fat ved Livas lille hovede at jeg troede de ville knuse det andre var mere tilbageholdende og nøjes med at rådgive.
Der var stor forskel på hjælpen fra sygeplejerskerne. Nogle var gamle garvede som tog så hårdt fat ved Livas lille hovede at jeg troede de ville knuse det andre var mere tilbageholdende og nøjes med at rådgive.
Jeg kæmpede og kæmpede for at få Liva til at tage ved og ofte endte det med at jeg bare sad og tudede. En dag var der en sød sygeplejerske der spurgte om jeg havde fået tilbudt en ammebrik, det havde jeg ikke, så det forsøgte vi. Og det var det der skulle til!!!
Endelig begyndte Liva at spise mere og mere og på 12. dagen tog hun for første gang et helt måltid selv. Den sygeplejerske der havde vagt sagde at så kom vi nok hjem dagen efter. Jeg turde ikke håbe for meget for ville så nødigt blive skuffet. Men dagen efter kom vi så endelig hjem!
19. jul. 2011
Shit mand!
Det er lige gået op for mig at jeg er i 2. trimester!!!!
Nogle dage føles det som en evighed til januar... men de fleste dage flyver tiden bare afsted...
2. trimester! Hvor er det vildt at jeg allerede er så langt!!!
193 dage til termin!
Read More
Nogle dage føles det som en evighed til januar... men de fleste dage flyver tiden bare afsted...
2. trimester! Hvor er det vildt at jeg allerede er så langt!!!
193 dage til termin!
18. jul. 2011
Nakkefoldscanning idag :)
Så var vi afsted til nakkefoldsscanning.... jeg holdt bare vejret til jeg så den lille bevæge sig.. puhhh det føltes som lang tid 
Hun havde først lidt svært ved at scanne, da jeg fik kejsersnit sidste gang og arret var lidt i vejen, men endelig så vi den lille spjætte rundt, trille, slå kolbøtter og strække sine ben
75 mm. var den nu. Jeg havde selv regnet ud at termin måtte være omkring 27. januar, min læge sagde det var 1. februar, men til scanningen blev det så fastsat til d. 28. januar
Mit risikotal lå rigtig fint... 7800... jeg er jo et par år over 30 så havde faktisk regnet med at få et lavere tal... så vi er glade!
Og så lige et lille billede fra idag 12 + 2
Read More
Hun havde først lidt svært ved at scanne, da jeg fik kejsersnit sidste gang og arret var lidt i vejen, men endelig så vi den lille spjætte rundt, trille, slå kolbøtter og strække sine ben
75 mm. var den nu. Jeg havde selv regnet ud at termin måtte være omkring 27. januar, min læge sagde det var 1. februar, men til scanningen blev det så fastsat til d. 28. januar
Mit risikotal lå rigtig fint... 7800... jeg er jo et par år over 30 så havde faktisk regnet med at få et lavere tal... så vi er glade!
Og så lige et lille billede fra idag 12 + 2
16. jul. 2011
Drømte mig en drøm i nat....
Første drøm om babyen i denne graviditet. Det blev en pige, men hun var stor som en 2-årig. Havde det fineste mørke hår med store bløde krøller... Og så hed hun Elise <3
Read More
15. jul. 2011
En lille hyggelig en fra den anden dag :)
Liva ligger hænderne på min mave og kinden mod maveskindet:
"Storesøster skal nok passe på dig! Jeg elsker dig baby".
Read More
"Storesøster skal nok passe på dig! Jeg elsker dig baby".
13. jul. 2011
En lille frygt
Jeg får indimellem sådan en frygtelig skræk!
Kan jeg/vi klare to børn?
Hvad pokker har vi gang i?
Hvordan skal det dog gå?
Hvorfor vil vi have en mere?
Jeg har ikke lyst til flere børn alligevel...... ja jeg har faktisk været helt derude at jeg har tænkt "HVIS det gå galt i denne graviditet, så vil jeg ikke prøve igen"....
Fik det sagt til Carsten i går og han går med nøjagtig de samme tanker.
Nu har vi vores dejlige Liva og hun er så stor og kan så meget.... og nu starter vi forfra!!!
Fik vendt det med en masse skønne kvinder jeg kender og de kunne heldigvis fortælle mig at det er helt HELT normalt med de tanker :)
11. jul. 2011
Det var så 30 min. af mit liv, som jeg aldrig får igen....
Mere er der vist ikke at sige til det...
Read More
Idag står den på møde om nakkefoldsscanning
Gider det egentlig ikke, synes det er noget pjat og spild af ressourcer at lave sådan et møde... da jeg ventede Liva kunne lægen fortælle om det..
NÅ.... skidt pyt, får mig da en fridag
Næste mandag står den så på nakkefoldscanning, jeg glæder mig!!!!
Har tabt mig lidt igen, så nu er jeg kun på + 2,3kg , det har jeg det ret godt med, da jeg håber ikke at tage sig meget på som med Liva (18 kg, selvom jeg fødte 5 uger før tid)
Read More
NÅ.... skidt pyt, får mig da en fridag
Næste mandag står den så på nakkefoldscanning, jeg glæder mig!!!!
Har tabt mig lidt igen, så nu er jeg kun på + 2,3kg , det har jeg det ret godt med, da jeg håber ikke at tage sig meget på som med Liva (18 kg, selvom jeg fødte 5 uger før tid)
8. jul. 2011
Møde på sygehuset
Jeg er lige kommet hjem fra mødet på familieklinikken (eller hvad det nu hed). Der var intet at være nervøs over, alt der bliver gjort er for min skyld! Ekstra scanninger med efterfølgende lægesamtale og gratis psykolog hvis jeg skulle få brug for det. Jeg får også en jordmoder som er tilknyttet derude. Jeg skal blive på barselsgangen 2-3 dage efter fødslen, det forsøger jeg at finde det positive i, både at amningen så kan komme godt igang + jeg kan få nogle af besøgene overstået derude.
Så alt i alt er fint møde!
Read More
Så alt i alt er fint møde!
7. jul. 2011
Skal vi lige have et mavebillede
Fra idag uge 10 + 6
Synes maven er skrumpet lidt, men føler mig heller ikke så oppustet længere, så det har nok bare være gaaaas...
Read More
Synes maven er skrumpet lidt, men føler mig heller ikke så oppustet længere, så det har nok bare være gaaaas...
Altså altså
Jeg bliver ind imellem ekstremt utålmodig... GLÆDER mig til fødslen og til at se hvad den lille er for en starut.. Men der er jo læææænge til endnu 
Og jeg vil jo heller ikke gå glip af alt det der skal ske fra nu af og til fødslen.
Jeg mærker den lille et par gange hver dag og glæder mig helt vildt til det bliver endnu mere og til far og datter også kan mærke den.
Jeg glæder mig til nakkefolds-scanning så vi kan se den lille igen, jeg glæder mig til misdannelsesscanning så vi forhåbentlig kan se køn. Jeg glæder mig til at gå og blive utålmodig den sidste tid... og ved godt at når jeg er gået over termin vil jeg sikkert bande det langt væk
Men håber bare så meget at jeg ikke føder for tidligt igen.
Jeg glæder mig til de første veer begynder at ulme og jeg glæder mig til at jeg forhåbentlig kan få lov at føde almindeligt denne gang.
Jeg glæder mig til at ringe og sms'e rundt til venner og familie at nu er lille Mikkel/Elise kommet til verden og jeg glæder mig til at Liva skal se sin lillebror/søster første gang....
Ja.... jeg glæder mig vist bare i det hele taget
Read More
Og jeg vil jo heller ikke gå glip af alt det der skal ske fra nu af og til fødslen.
Jeg mærker den lille et par gange hver dag og glæder mig helt vildt til det bliver endnu mere og til far og datter også kan mærke den.
Jeg glæder mig til nakkefolds-scanning så vi kan se den lille igen, jeg glæder mig til misdannelsesscanning så vi forhåbentlig kan se køn. Jeg glæder mig til at gå og blive utålmodig den sidste tid... og ved godt at når jeg er gået over termin vil jeg sikkert bande det langt væk
Men håber bare så meget at jeg ikke føder for tidligt igen.
Jeg glæder mig til de første veer begynder at ulme og jeg glæder mig til at jeg forhåbentlig kan få lov at føde almindeligt denne gang.
Jeg glæder mig til at ringe og sms'e rundt til venner og familie at nu er lille Mikkel/Elise kommet til verden og jeg glæder mig til at Liva skal se sin lillebror/søster første gang....
Ja.... jeg glæder mig vist bare i det hele taget
6. jul. 2011
3. jul. 2011
Jeg har en fantastisk mand!!!!
Fredag eftermiddag kørte vi Liva til Langeland.
Da vi vågnede lørdag kørte manden til bager og efterfølgende tog jeg så ud at shoppe.
Da jeg kom hjem fra shoppeturen fik jeg at vide at jeg skulle være pænt omklædt kl. 16.30 i køkkenet...
Hmm okay...
Kl. 16.30 satte vi os så i det fine tøj og snakkede lidt og omkring 17.30 kørte vi så mod byen. Parkerede bilen og gik en lille tur. Lige inden 18 kom vi forbi "Den gamle kro" hvor Carsten havde bestilt bord <3
Jeg elsker den restaurant, den er simpelthen så hyggelig, personalet er rare og maden er FANTASTISK!!!
Menuen lød på:
En apperitif med noget ingefær og sirup... ejeren af kroen var så rar at lave en til mig uden alkohol så jeg også kunne nyde det lidt :)
Forret stod på:
Read More
Da vi vågnede lørdag kørte manden til bager og efterfølgende tog jeg så ud at shoppe.
Da jeg kom hjem fra shoppeturen fik jeg at vide at jeg skulle være pænt omklædt kl. 16.30 i køkkenet...
Hmm okay...
Kl. 16.30 satte vi os så i det fine tøj og snakkede lidt og omkring 17.30 kørte vi så mod byen. Parkerede bilen og gik en lille tur. Lige inden 18 kom vi forbi "Den gamle kro" hvor Carsten havde bestilt bord <3
Jeg elsker den restaurant, den er simpelthen så hyggelig, personalet er rare og maden er FANTASTISK!!!
Menuen lød på:
En apperitif med noget ingefær og sirup... ejeren af kroen var så rar at lave en til mig uden alkohol så jeg også kunne nyde det lidt :)
Forret stod på:
Lun gratineret laks
confit af fynske tomater og kold peberrodscrème - til mig og Carsten fikRistet rødtungefilet
ristede kantareller og sauté af sommerporre,
samt purløgscrème
samt purløgscrème
Hovedretten:
Og til dessert:
Sikke en fantastisk dag arrangeret af min fantastisk mand!!!!
Trøffelmarineret grillet unghanebryst
simonekål og ærtepuré, unghanesky og nye fynske kartofler
Og til dessert:
Hindbærmousse i sprødt karamelpres
marinerede kirsebær med vanilleskum, og coulis af sommerbær
MUMS hvor var det godt!!!!
Efter maden gik vi igen en tur i byen og ender foran City Hotel... Hvor Carsten har bestilt et værelse til os :D
Han mente jeg skulle have en friaften uden at tænke på oprydning, opvask og rengøring :)
Efter maden gik vi igen en tur i byen og ender foran City Hotel... Hvor Carsten har bestilt et værelse til os :D
Han mente jeg skulle have en friaften uden at tænke på oprydning, opvask og rengøring :)
Vi chekkede ind og gik derefter på Lørups vinstue hvor vi spillede backgammon og fik lidt øl/sodavand.
Endnu en tur rundt i byen hvor jeg liiiiige blev nødt til at gå ind forbi slikparadis og tage lidt bland-selv-slik med tilbage til hotellet :)
Endnu en tur rundt i byen hvor jeg liiiiige blev nødt til at gå ind forbi slikparadis og tage lidt bland-selv-slik med tilbage til hotellet :)
Sikke en fantastisk dag arrangeret af min fantastisk mand!!!!
2. jul. 2011
Et smut i Ikea
Og jeg kunne have købt mig fattig i ting til den bette, men holdt mig i skindet... i hvertfald lige med det :)
I stedet fik Liva en ny reol til sit værelse, så vi kan få lidt styr på legetøjet... jeg har så købt 2 hvide kasser, 2 røde kasser og 2 grønne kasser.
Fik også købt en posefuld bondegårdsdyr.... der er en kommode oppe hos Liva som jeg vil sætte i stand. Den skal males hvid og så vil jeg sætte bondegårdsdyr på som greb i stedet for de runde greb den har nu.
Jeg fik også købt lidt stof... og så fik jeg købt nogle rammer til Livas galleri... Vi har nogle af Livas tegninger hængende i køkkenet, de hænger bare med elefantsnot og jeg blev træt af at se på det... så nu kommer de i rammer... så kan vi også skifte dem ud ind imellem...
Ville have været et smut forbi rosengårdcentret og kigget på ventetøj, men der var så mange mennesker!!! Jeg kunne ikke finde en p-plads, folk holdt helt vanvittigt og også steder hvor der rent faktisk ingen p-plads var... så det opgav jeg, efter at have kørt rundt og ledt efter plads 1/2 time... det må komme en anden dag så...
1. jul. 2011
En Liva historie :)
I går fik vi en mappe med hjem fra Livas børnehave, alle børnene har lavet en historie som er blevet fortalt til samling, og nu var de så alle blevet samlet i en mappe...
Der var RIGTIG mange historier om prinsesser og Lynet McQueen....
Men se hvad min dejlige tøs havde digtet <3
Read More
Der var RIGTIG mange historier om prinsesser og Lynet McQueen....
Men se hvad min dejlige tøs havde digtet <3
Abonner på:
Opslag (Atom)
