Det er bare aldrig noget jeg vænner mig til, at lægge mit barn i narkose. Jeg hader at se ham forsvinde når han får masken for ansigtet. Se hvordan han ligger og stritter imod og pludselig bliver helt slap :-(
Og så ventetiden... mens jeg venter på at sekretæren kommer ned på værelset og siger at nu kan jeg gå over til Mikkel.... det føles som en evighed.
Nu er det ikke fordi det er et stort indgreb at lægge et CVK, men at min lille dreng ligger "livløs" i et rum hvor jeg ikke kan være er IKKE sjovt! Og så er det egentlig lige meget om det er et lille indgreb, som et nyt CVK, eller om det er en stor tarmoperation.
Men det gik jo godt, selvfølgelig gjorde det det! Og Mikkel er nu tilbage på H1.
Her er han ved at få det nye TPN (næring i cvk'et) som skal hjælpe ham til at tage på og komme i trivsel indtil hans tarm vil virke ordentligt.
TPN'en hænger i den røde pose da det er lysfølsomt.... det lyder meget fornemt!
Håber bare det hjælper min lille dreng så vi kan få lidt sul på ham, han ligner jo bare en lille afpillet fugleunge lige nu.
Selvfølgelig er alt ikke uden problemer når det kommer til Mikkel.
Der er nu kommet endnu et problem med arret på hans mave.
Først var det jo sprunget op i den ene side, det ser heldigvis meget bedre ud nu.
Men nu har han så fået en stor bule i den anden side af arret. Jeg opdagede den for noget tid siden og viste det til en sygeplejerske som mente det var arvæv, nu er han skåret op i det samme ar 4 gange, så det ville ikke være underligt.
I dag synes jeg så det er hævet lidt og vi får en læge til at kigge på det. Hun mener også at det måske er arvæv, eller en lille blodansamling.
Her nogle timer efter er det så bare blevet værre, det er rødt og huden er helt spændt. Det ligner nærmest en byld der kan briste hvornår det skulle være. Der kom så endnu en læge og kiggede på det, han ville gerne have en kirurg til at komme og kigge... og det venter vi nu på...
Man kan åbenbart ikke hedde Mikkel Peter og bare være 100% i orden....
Read More
Og så ventetiden... mens jeg venter på at sekretæren kommer ned på værelset og siger at nu kan jeg gå over til Mikkel.... det føles som en evighed.
Nu er det ikke fordi det er et stort indgreb at lægge et CVK, men at min lille dreng ligger "livløs" i et rum hvor jeg ikke kan være er IKKE sjovt! Og så er det egentlig lige meget om det er et lille indgreb, som et nyt CVK, eller om det er en stor tarmoperation.
Men det gik jo godt, selvfølgelig gjorde det det! Og Mikkel er nu tilbage på H1.
Her er han ved at få det nye TPN (næring i cvk'et) som skal hjælpe ham til at tage på og komme i trivsel indtil hans tarm vil virke ordentligt.
Håber bare det hjælper min lille dreng så vi kan få lidt sul på ham, han ligner jo bare en lille afpillet fugleunge lige nu.
Selvfølgelig er alt ikke uden problemer når det kommer til Mikkel.
Der er nu kommet endnu et problem med arret på hans mave.
Først var det jo sprunget op i den ene side, det ser heldigvis meget bedre ud nu.
Men nu har han så fået en stor bule i den anden side af arret. Jeg opdagede den for noget tid siden og viste det til en sygeplejerske som mente det var arvæv, nu er han skåret op i det samme ar 4 gange, så det ville ikke være underligt.
I dag synes jeg så det er hævet lidt og vi får en læge til at kigge på det. Hun mener også at det måske er arvæv, eller en lille blodansamling.
Her nogle timer efter er det så bare blevet værre, det er rødt og huden er helt spændt. Det ligner nærmest en byld der kan briste hvornår det skulle være. Der kom så endnu en læge og kiggede på det, han ville gerne have en kirurg til at komme og kigge... og det venter vi nu på...
Man kan åbenbart ikke hedde Mikkel Peter og bare være 100% i orden....
