Under min graviditet skrev jeg følgende ønskeliste:
Mine ønsker, denne gang, går på:
- ikke at føde for tidligt
- at få lov at være hjemme mens veerne bygger sig op
- at have muligheden for at gå rundt på fødestuen og ikke være tilkoblet div. slanger
- at føde selv
- at få mit barn op til mig med det samme
- ikke at blive skilt fra mit barn i flere døgn
- Ønsker epidural
- Vil absolut ikke have at han skal tages med cup
Det startede faktisk allerede onsdag d. 30. November (31+ 4) Jeg kunne ikke gå mange skridt før jeg fik meget voldsomme plukveer. Jeg kom på sygehuset og blev scannet og min livmoderhals var heldigviis stadig rigtig fin. Lå med måler på og de kunne se at sammentrækningerne kom med ca. 5 min. mellemrum. Var indlagt til torsdag (31+5) hvor jeg fik lov at komme hjem igen, da plukveerne ikke påvirkede livmoderhalsen.
Fredag og lørdag gik stille og roligt.
Søndag (32+1) morgen begyndte jeg at bløde. Hver gang jeg havde været på wc var der blod på papiret og jeg blev ret bekymret. Så omkring kl. 10 måtte vi lige et smut på sygehuset endnu engang. Jeg blev endnu engang tjekket, scannet osv. De kunne ikke se hvor blødningen stammede fra og jeg blev derfor sendt hjem igen, med besked på at slappe af, ingen lange gåture, ingen løft osv.
Vi tog hjem og jeg gik død på sofaen og sov omkring 3 timer!!!! (hvilket jeg senere blev rigtig glad for!)
Søndag aften ved 21 tiden synes jeg at jeg fik nogle trælse plukveer som trak om i lænden. Jeg tog tid på dem de næste 1 1/2 times tid og de kom desværre ret regelmæssigt. Så endnu engang ringede vi på sygehuset. Vi skulle komme derud ligeså stille. Vi ringede til min mor, som kom og sov hos Liva, der var ingen grund til at vække hende. Så ud på sygehuset det gik. Vi kom på fødegangen og jeg blev endnu engang tjekket og scannet. Min livmoderhals havde forkortet sig rigtig meget siden den var blevet målt om middagen og jeg havde regelmæssige veer. Jeg blev holdt øje med for at se hvordan det udviklede sig og vi håbede meget at det ville gå i sig selv igen.
Jeg syntes at veerne tog til i styrke, så var efterhånden nervøs for om fødslen var ved at gå i gang.Vi fik ikke sovet meget den nat. Jeg havde svært ved at falde i søvn da veerne efterhånden bed til. Men fik en varmepude på lænden og så lykkedes det mig at få et par timers søvn. Stakkels Carsten måtte ligge på den hårde fødebriks med et tyndt lagen over sig, han fik ikke sovet meget den nat.
Mandag (32+2) morgen blev jeg tjekket igen, der var ikke sket det store og veerne havde ikke taget til. Jeg sendte Carsten hjem ved 7 tiden, så kunne han få fulgt Liva i børnehave og få et møde overstået.
Jeg blev rykket på svangreafdelingen igen ved 9-tiden da der ikke rigtig skete noget med mine veer.
Der gik dog ikke længe inden jeg havde fortrudt at jeg havde sendt Carsten hjem, for veerne begyndte efterhånden at bide til!!!
Carsten kommer igen og da kl er lidt i 11 tilkalder vi en sygeplejerske. Jeg har efterhånden rigtig ondt. Der bliver tilkaldt en jordmoder fra fødegangen. Hun tjekker mig og siger at jeg er 4-5cm åben... Carsten og jeg kigger bare måbende på hinanden og jeg udbryder "så kan jeg da godt forstå det gør ondt!! Jeg bliver overflyttet til fødegangen.
Kl. 11.30 snakker jordmoderen om smertelindring men jeg synes stadig det er til at holde ud, så vil gerne vente lidt.
Jeg får en varmepude som hjælper godt på smerterne over lænden.
Må dog indrømme at jeg under hver ve fortryder at jeg ikke har fået epidural, men så snart en ve er ovre er jeg jo okay igen.
12.41 har jeg 3-4 veer på 10 min.
12.45 beder jeg om epidural. Og nu begynder det pludselig at gå stærkt.
12.55 har jeg 4-5 veer på 10 min. Og jeg føler efterhånden de kommer væltende uden pauser.
13.20 har jeg stort set konstante veer.
Idet narkoselægen, der skal lægge epi'en træder ind af døren, går mit vand, kl. 13.25, i en kæmpe skylle og veerne tiltager.
13.30 sætter de en elektrode på lillebrors hoved for at holde øje med ham, samtidig tilkaldes en læge.
Alt det der sker nu husker jeg svagt, det hele væltede bare sammen, så det er efter hvad der står i min fødselsjournal og hvad Carsten har fortalt. Jeg havde så mange smerter at alt var som en en døs og jeg kunne slet ikke fokusere på andet end de voldsomme smerter.
Narkoselægen kommer hen til mig og siger at han desværre ikke kan nå at lægge en epi på mig, da det pludselig er gået stærkt.
Jeg får iltmasken som hjælper nogenlunde til at jeg kan trække vejret ordentligt, men det gør så ONDT!!! Og veerne kommer stadig væltende.
Imellem to veer skal jeg rykkes over på fødelejet, jeg tænker om jeg da ikke bare kan føde i sengen da jeg slet ikke kan overskue at komme over på det andet leje.
Lillebrors hjertelyd er ikke god!
Jeg bliver lagt på siden på fødelejet og hjertelyden bliver lidt bedre.
Jeg får besked på at presse når veerne kommer, men jeg er så udmattet! Der bliver sat drop op så presseveerne bliver bedre. Der bliver tilkaldt flere læger og jordmødre så der nu er en 7-9 stk på stuen.
Jeg opfatter bare en masse mennesker omkring mig som hepper, holder ben og hånd osv. Et stort kaos.
Jeg hører en sygeplejeske spørge Carsten om han er ok, og han svarer "nej, men jeg tror hun har det værre". Jeg ved at han på et tidspunkt går ud, men jeg opfatter det ikke.
Min jordmoder siger at lillebror ikke har det for godt og derfor skal ud NU!!! De vil derfor tage ham med cup. Det gør så forbandet ondt at få lagt den cup på og da de begynder at hive i den bliver det endnu værre. Cuppen smutter af hans hoved nogle gange (Carsten har efterfølgende fortalt at der sprøjtede blod ud over alt). Jordmoderen ligger et klip og ved 4. træk får de ham endelig ud og smerterne er øjeblikkeligt ovre!
Lillebror har det dog ikke for godt. Jeg opfatter ikke ret meget, ser dog de tager et meget blåt barn væk, men Carsten har efterfølgende fortalt at han rent faktisk er død da han kommer ud og han får hjertemassage i 4 min inden de får liv i ham. Jeg får herefter lov at ligge med ham i ca. 2 min. Hvorefter han ryger i kuvøse og ned på børneafdelingen, hvor Carsten går med.
Han vejede 2359g og var 44cm.
Det var en skrækkelig oplevelse for både Carsten og jeg, og jeg er glad for vi ikke skal have flere børn!!!
Jeg ville til enhver tid vælge et kejsersnit igen!
De har efterfølgende sagt at lillebror var stjernekigger og at de mente mit bækken var for asymmetrisk. Normalt ville så lille en baby komme ud ved første træk med cuppen, så at de skulle bruge 4 træk var ikke helt normalt.
Hvordan har det været efterfølgende.
Fysisk var jeg meget hurtigt ovenpå. Jeg havde stort set ingen smerter allerede dagen efter...
Psykisk har fødslen sat dybe spor! Jeg har aldrig prøvet noget så smertefuldt og jeg var villig til at give op undervejs, jeg troede rent faktisk at jeg ville dø for det kunne bare ikke passe at smerterne skulle være så slemme.
Jeg har så også efterfølgende hørt at man:
1. ikke bruger cup mere end max 2 gange
2. ikke bruger cup uden smertestillende.
Men der var jo ikke noget at gøre i vores situation, Mikkel skulle ud!!!
Ja og så er der jo hele den efterfølgende historie som i kan læse om på bloggen.
